16 januar, 2013

Blue Bloods  



Okay, nu lovede jeg jer en anmeldelse af Blue Bloods (beklager s'et er skåret væk på det andet billede), så det får I selvfølgelig. Enjoy! PS, beklager at s'et er skåret væk i "Blue Bloods" i det andet billede

Titel: Blue Bloods 
Forfatter: Melissa de la Cruz
Sider: 309
Forlag: People'sPress


Bagsidetekst:
I de fleste rige familier i New York City gemmer der sig en hemmelighed og bagved dem alle et skjult samfund, der binder familierne sammen - og knytter dem til fortidens mest bloddryppende vampyrhistorier.

Schuyler Van Alen har altid været forskellig fra sine klassekammerater. Da hun fylder 15 begynder der dog at ske mystiske ændringer i hendes liv. Først dør en af klassens populære piger, men hvad mærkeligere er, begynder den lækreste fyr på skolen at interessere sig for Schuyler. Det viser sig, at de mennesker Schuyler lever iblandt, ikke blot er New Yorks rigeste, men også udgør Blue Bloods, en gruppe vampyrer, der har været urørlige i århundrede. Nu er noget udefinerbart og blodtørstigt efter dem, og de er for en gangs skyld sårbare. Schuyler beslutter sig for at finde sandheden - men er hun i virkeligheden den mest forsvarsløse af dem alle?

Min bedømmelse: 
Jeg synes rigtig godt om bogen og forstår ærligt alt ikke at den har fået så mange dårlige anmeldelser. Det er fedt, at denne vampyrbog ikke er som alle andre. Her har vampyrene blåt blod og menneskene har rødt blod. En ret fed idé, synes jeg! Jeg ved det måske virker som en meget lille detajle, men det er de der små deltaljer som egentlig betyder noget for mig, når jeg læser. Det eneste minus jeg kan finde er egentlig at der er en del svære ord i bogen. Svære og svære. Jeg er tretten år og jeg havde altså svært ved at kapere ord såsom "Monumental"og "Neoklassicisme". Og disse 2 ord fandt jeg allerede på første side! På grund af disse ord, som jeg ikke forstod, gav bogen mig egentlig ikke et særlig godt førstehåndsindtryk og jeg synes i starten at den var kedelig. Det er grunden til at jeg gav den fire ud af fem stjerner. Men da jeg kom videre i bogen, blev jeg fanget og synes faktisk den var rigtig god!! Jeg kan varmt anbefale den til alle de fantasy-glade læsere derude.

Sådan. Jeg håber at I vil tage ned på jeres lokale bibliotek eller købe bogen og skynde jer at læse den! I vil ikke fortryde det. Og så ville jeg spørge jer: Skal jeg fortsætte med disse boganmeldelser? Svar i en kommentar. 

Grunden til at noget er markeret sort på det første billede, er fordi jeg har lånt bogen på min skoles bibliotek og der derfor står skolens navn på bogen. Jeg ønsker ikke at dele min skoles navn med jer, så derfor er det markeret væk.

2 kommentarer:

  1. Den lyder god. Jeg vil overveje at læse den!

    Jaaa, bliv ved med at andbefale bøger :'D

    SvarSlet
    Svar
    1. Lyder fedt! :)

      All right then, I will.

      Slet