DIY, "donutelastik"

Hola,
I kender godt de der "donutelastikker" man bruge til at lave en donutknold med ikke? Hvis ikke, så tryk her kom til direkte hen til et billede med en "donutelastik". Jeg købte min i Bilka til 30 kr, hvilket jeg sagtens kan overkomme, men jeg har fundet ud af at man faktisk kan lave dem - helt gratis! Derfor har jeg lavet en guide til hvordan du kan lave dem.
Step et: Find først en sok og en saks. Sokken skal helst være i den samme farve som dit hår er. Men da jeg havde brugt alle mine sorte sokker, måtte jeg nøjes med en lilla, ha. Og det må gerne være en tyk sok - jo tykkere sokken er, jo bedre bliver elastikken.
Step to: Find enden af sokken (den ende, som ikke er åben). Klip nu enden, sådan at den bliver åben. Nu har du to åbne ender, én i hver side af sokken.
Step tre: Nu kommer den tricky del. Som så ikke er så tricky, når man har fundet ud af hvordan man gør. Det du gør, er at tage en af enderne og vende den rundt. Det lyder forvirrende ikke? Nu skal jeg prøve at gøre det nemmere. Du tager en af enderne i sokken og vender den langsomt rundt om selve sokken. Og sådan bliver du ved med at vende dem. Hvis du stadig ikke forstår det, så kig på billede, det hjælper måske. Og hvis du er helt lost, så skriv i kommentaren, så finder vi ud af noget.
Step fire: Nu har du vendt sokken sådan at den bliver sådan som på billedet. Nu kan du vende og dreje den, til du synes den ser fin ud. Du kan finpudse den, som det hedder. God fornøjelse.
Sådan nu har du en donutelastik til at lave dine knolde med. Det var ret nemt, ikke?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar